🎷 Så er Jazz Esbjerg igen klar med jazzmusik fra allerøverste hylde!🎶
Oplev verdenspremieren på denne nye kvintet bestående af undervisere fra Musikkonservatoriet i Esbjerg.
Publikum kan se frem til en koncert med både velkendte toner og originale kompositioner inden for improvisationsmusikkens åbne og levende univers.
Koncerten byder desuden på et særligt overraskelsesmoment under titlen "Hvad er det i hatten?" – og der er god grund til at være nysgerrig.
Kom og støt op om livemusikken, og vær med til at skyde Jazz Esbjergs koncertprogram for efteråret 2026 i gang.
Line-up
Michael Olsen – saxofon
Benjamin Nørholm – piano
Thommy Andersson – bas
Thor Madsen – guitar
Martin Andersen – trommer
Fredag den 22. november 2019 kl 20.00
Koncertsalen på Syddansk Musikkonservatorium, Kirkegade 61
Entré: 50/100.- (medl) 150.- (ikke-medl.)
Sissel Vera Pettersen & Randi Pontoppidan
Randi Pontoppidan og Sissel Vera Pettersen er pionerer indenfor vokalimprovisation og alternativ stemmeteknik og har haft et dybtgående musikalsk samarbejde siden 2005.
De arbejder begge med at udforske den menneskelige stemme, og kombinerer ofte eksperimentel stemmeteknik med live elektronisk processering af stemmen igennem effekt- og loop-pedaler.
Elektroakustiske lydlandskaber, hvor udgangspunktet hele tiden er den organiske stemme og vejrtrækningens naturlige puls, inviterer lytteren ind i et rum som føles intimt - og samtidigt udfordrende.
Musikken er enkel og kompleks på samme tid, og åbner ind til et meditativt fristed hvor lytteren kan give slip og gi sig hen.
——————————————————————————————————————————————————————
Pontoppidan og Pettersen har hver for sig samarbejdet med kunstnere som Chick Corea, Marilyn Mazur, Jon Balke, Greg Cohen, Theatre of Voices, John Hollenbeck og Lionel Loueke, og har tidligere udgivet tre albums sammen, henholdsvis i samarbejde med Hans Sydow, Thomas Agergaard og Jakob Davidsen.
De har optrådt på flere af verdens vigtigste jazzfestivaler og scener, bl.a. Carnegie Hall, Blue Note Jazzclub NYC, North Sea Jazz Festival, Vancouver Jazzfestival, Ultimafestivalen og Molde Jazz Festival.


