Hess / AC / Hess Spacelab Trio
Nikolaj Hess, klaver
Anders Christensen, bas
Mikkel Hess, trommer
https://www.danishjazz.com/hessachessspacelab
"Simply put, these guys are the best piano trio in Denmark, and Nikolaj Hess is one of the most inventive jazz pianists working today"
- Mitch Myers Magnet Magazine 2019
Hess/AC/Hess Spacelab, den dybt samspillende og tranceskabende super trio, med Anders AC Christensens ikoniske bas, Mikkel Hess’ innovative trommer og Nikolaj Hess’ virtuose og varmende klaverspil. Spacelab har eksisteret siden de tre internationale danskere, startede med at spille sammen i deres barndom, i Jylland.
Deres seneste udgivelse som trio, “SPACELAB Live in London”, blev optaget af BBC i den internationalt anerkendte Pizza Express Jazz Club. Trioen beskrives som telepatisk kommunikerende filmisk nordisk jazz, ‘Contemporary jazz at it’s finest’ og livsbekræftende originalmusik der beretter om intense og fordybende liveoptrædener.
De har hver især egne individuelle projekter, stilarter og sound, men mødes i Hess/AC/Hess Spacelab Trio hvor de dykker ned i en musikalsk forbindelse, som må opleves.
Anders 'AC' Christensen
AC “the ace of bass”. Har spillet, og spiller stadig, med bla. Raveonettes, Paul Motian Electric Bebop Band, Tomasz Stanko Savage Rose og mange flere. Hans seneste album af AC Trio hedder “Dear Simone” med Aaron Parks og Paul Motian. Han har skrevet filmmusik for flere af Omar Shargawis seneste film, heriblandt “Go with Peace Jamil”. De seneste nyheder fra AC er at han i 2021 modtog Ben Webster prisen.
Mikkel Hess
Navnet bag det aktuelle kollaborative projekt Hess Is More, der komponerer for film, teater og ballet. Mikkels personlige mestring af sine trommer inden for jazzen efterlader en rummelighed mellem hvert trommeslag, der ligger grund for den luftige vægtløshed vi oplever i bandet.
Nikolaj Hess
Hans klaverspil er karakteriseret af et gyldent touch, en stærkt personlig melodisk åre, og et unikt mix af virtuositet, groove og fantasi. Nikolaj musikalske påvirkninger afspejler dyb indsigt i de amerikanske og nordiske jazz traditioner, samt en vidtfavnende gnistrende musikalitet, der trækker på alt fra electronica og krautrock over klassisk og folkemusik til roots.