Onsdag d. 9. juni
Niclas Knudsen Trio - Go North
feat. Anders Christensen & Kresten Osgood
Koncerten finder sted på Tobakken i Esbjerg (Gasværksgade 2)
I Tobakscaféen kl 19:00
Niclas Knudsen Guitar
Anders Christensen: Bas
Kresten Osgood: Trommer
Guitarist og komponist Niclas Knudsen er et velkendt ansigt på den danske musikscene og har blandt andet spillet med folk som Ray Anderson, Billy Preston og Tom Jones.
Ibrahim Electric, som han leverer størstedelen af det kompositoriske materiale til, har han turneret intensivt med i ind og udland igennem de sidste 12 år. Niclas seneste CD projekt ”Niclas Knudsen – Guitar Inferno” modtog i december 2016 en DMA for ”Årets bedste World Track” med nummeret ”Niafunke” Anders Christensen stærke rytmik og helt unikke melodiske bas linier har gjort ham til en af de mest eftertragtede bassister både herhjemme og i international sammenhæng.
Han er en meget alsidig musiker og har spillet med jazz koryfæer som Paul Motian og Lee Koonitz, men også med rockorkestre som Sort Sol og Savage Rose.
Kresten Osgood er en trommeslager og improvisator, der med fuld respekt for traditionen udfordrer den på ethvert givet tidspunkt. Han medvirker på omkring 100 albums og har turneret over det meste af kloden med bla andet Dr. Lonnie Smith, Sam Rivers og Yusef Lateef og mange, mange andre.
Denne nye trio tager udgangspunkt i jazzen, men bevæger sig nordpå i sin søgen efter nye musikalske jagtmarker.
Undervejs dukker reminiscenser af gamle folkeviser, hymner og ballader op og leder musikken hen til noget man kunne kalde den nordiske blues.
Historier om fortidens trængsler, længsler og glæder blander sig med jazzens frie toner og en på en gang ny og meget gammel musik søger ud i rummet.
Laust Moltesens musik er dansksprogede fortællinger, som peger mod en fremtidig folkemusik. Musikken udspringer af mødet mellem en opvækst med dansk kirkemusik og et guitarspil med rødder i vestafrikansk folkemusik og blues fra USA. Teksternes sanselige undersøgelser fortæller historier om en fortryllet verden, hvor bregner, kropsorganer, gopler og menneskelige relationer alle eksisterer på samme virkelighedsplan. De insisterende grooves synkroniserer publikum og smitter tankerne med et åbent, nysgerrigt blik på det velkendte. Fragmenter af tekster bider sig fast, overraskende billeder forankres i klare melodier og får dig til at undres mens du danser. Hans album Citroner udkommer som et samarbejde med billedkunstneren Peter Larsen, som illustrerer sangteksterne med sin farverige stil. Albummet er ude i september 2024.