Oplev verdenspremieren på denne nye kvintet bestående af undervisere fra Musikkonservatoriet i Esbjerg.
Publikum kan se frem til en koncert med både velkendte toner og originale kompositioner inden for improvisationsmusikkens åbne og levende univers.
Koncerten byder desuden på et særligt overraskelsesmoment under titlen "Hvad er det i hatten?" – og der er god grund til at være nysgerrig.
Kom og støt op om livemusikken, og vær med til at skyde Jazz Esbjergs koncertprogram for efteråret 2026 i gang.
Line-up
Michael Olsen – saxofon
Benjamin Nørholm – piano
Thommy Andersson – bas
Thor Madsen – guitar
Martin Andersen – trommer

Tirsdag d. 4. april
Nana Rashid
Petter Rylén, piano,
Björn Lindberg, bas
Rasmus Meyer, trommer
Cafe Ørsted kl. 20.00-23,00 100/50
”Ny spændende jazzsangerinde – en start på noget større”
Den anmelderroste jazzsangerinde, Nana Rashid udgav i efteråret 2016 den melankolske og stemningsfulde debut EP, Sorrow in Sunlight; en intens og rørende udgivelse med lyrisk tyngde,
der giver et ærligt take på jazzgenren.
“Kort sagt, Nana Rashid er et spændende bekendtskab, og det samme må i høj grad siges om hendes – ligeledes mig ubekendte – ledsagere” Berlingske - Kjeld Frandsen 5/6 stjerner
Nana Rashid har håndplukket nogle af de største og mest barske fortællinger i jazzens verden, og gjort dem til sine egne. Med en eftertænksom og melodisk sjæl åbner Nana Rashid op for et akustisk og dynamisk univers,
der giver en rammende lyd og formår at gå helt tæt på lytteren.
“Du skal lytte til Nana Rashid fordi hun kommer helt ind i sangene.(..) EP'en bør blive en start paa noget større. Det fortjener Nana Rashid.” JAZZnyt.com -Niels Overgaard
-------------------------------------
Kommende koncerter i foråret 2017:
-------------------------------
Onsdag d. 3. maj
Fredrik Lundin
"De fem på nye eventyr"
Cafe Ørsted kl. 20.00-23,00 100/50
Fredrik Lundin har samlet fire af byens mest profilerede unge musikere, og til dem skrevet en bunke ny musik, en boblende, stærkt krydret gryderet der emmer af 50 års inspirationer fra James Blake til Bela Bartok, fra Jon Balke til T Bone Burnett, fra Paul Bley til LedBelly - en farverig eksplosion af musik, temperamentsfuldt formidlet af den polske trompetist Thomasz Dabrowski, de to svenskere - Petter Hängsel på trombone og Joel Illerhag på bas - og af de to danskere - Anders Provis på trommer og kapelmesteren på diverse saxofoner.
Der er tale om et lille orkester med en stor lyd, 5 store improvisatorer og udprægede personligheder i en musik der både udnytter orkestrets klanglige muligheder og de enkelte musikeres improvisatoriske potentiale til det yderste.
Se mere på:
Soundcloud - Hjemmeside - Facebook
--------------------
Tirsdag d. 9. maj (obs. flyttet fra d. 10/5)
Matthias Petri 4tet
feat. Hans Ulrik
Cafe Ørsted kl. 20.00-23.00 100/50
🎷 Så er Jazz Esbjerg igen klar med jazzmusik fra allerøverste hylde!🎶