Bremer McCoy

Fredag d. d. 10. november kl 20.00

Bremer/McCoy

Koncertsalen på SDMK i Esbjerg

Entré 100/50

Bremer/McCoy klar med deres tredje LP

 

Mandag d. 19. september udkom Bremer/McCoys tredje plade Forsvinder.

 

De to foregående LPer har begge fået flotte anmeldelser i både dagspresse og jazzmedier.

De kom på jazzkritikeres lister over årets udgivelser og spilles stadig flittigt på P8 Jazz.

Allerede på debutpladen var ikonet Gilles Peterson på BBC fan og hypede bandet både i radioen og på nettet.

 

Jonathan Bremer og Morten McCoy har kendt hinanden siden 6-årsalderen og det er deres symbiotiske sammenspil som danner fundamentet for udgivelsen.

 

Forsvinder består af 11 original-kompositioner med titler som Gaia og I Eet. Desuden rummer udgivelsen et enkelt covernummer, nemlig André 3000 (OutKast)’s smukke She’s Alive.

 

Bremer/McCoy har længe været fascineret af den varme lyd man får af at arbejde analogt med spolebånd. Pladen er derfor holdt helt analog fra optagelse til tryk. Den digitale udgivelse er digitaliseret direkte fra master-båndene.

 

Jonathan Bremer (født 1991) vandt som 17-årig JazzDanmarks Ung Jazz konkurrence med bandet Surf in Stereo. Et år efter blev han hyret af Jazzhus Montmartre som husbassist og i perioden 2011-2014 var fast medlem af Niels Lan Dokys trio, og han medvirker desuden på flere af Dokys plader. Bremer har desuden eksperimenteret meget med at bruge kontrabassen i dub, reggae og elektronisk musik, han kuraterer Montmartres serie af upcoming-koncerter og har pladeselskabet Unity Rec.

Bremer har oprådt sammen med David Sanborn, Gino Vannelli, Palle Mikkelborg, Raske Penge, Mike Sheridan, Mikkel Metal, Purbayan Chaterjee, Rick Margitza og mange andre rundtomkring i hele verden.

 

Morten McCoy (født 1992) har været aktiv på den danske musikscene siden han 12 år gammel spillede sit første job som pianist og sanger/sangskriver i sit daværende band The Skandals. The Skandals tournerede i Tyskland, Danmark og Sverige, spillede i perioden 2005-2009 ca. 50 koncerter, og var på daværende tidspunkt et af de yngste bands med så stor live-rutine.Han har siden tourneret Europa tyndt, udgivet to albums, to singler og vundet en Danish World Music Award med Babylove & the Van Dangos og som producer har han bl.a. produceret Raske Penges hits "Yndlingsstof" og "På Beløbet". Han har derudover spillet med Raske Penge og Klumben som kapelmester i det Steppeulv-prisvindende backing-band 80'erne.

 

Info og citater:

I december 2013 udgav Bremer/McCoy sit debut-album “Enhed” ligeledes på Raske Plader.

Pladen blev rigtig godt modtaget, og Information skrev:"Den melodiøst velbevandrede instrumentalduo Bremer/McCoy er en af årets bedste (overraskelser)"

Desuden placerede JazzNyt duoen på deres top 10 over de bedste danske jazzudgivelser i 2013. I deres anmeldelse skrev de:"(...) Bremer/McCoy får leveret varen suverænt præcist.

Enhed er et meget anbefalelsesværdigt album. (...) Det er jazz hvor folk der ikke lytter til jazz, vil bremse op og sige: “Damn, det lyder fedt, det der!”"I april 2015 kom opfølgeren “Ordet". Den blev også godt modtaget, bl.a. gav Berlingske den 5/6 stjerner og skrev: "Resultatet er en lille genistreg af en plade, der er lige så smuk og indbydende, som den er original. På sin helt egen stilfærdige måde.”

Senest er tredje album, “Forsvinder” udkommet. Albummet affødte ligeledes 5/6 stjerner i Berlingske, en beskrivelse som “Ren musikalsk zen” samt en forside i Ibyen og et langt portræt som kan læses her. Information kvitterede med “Enhed er absolut en af årets rareste lytteoplevelser i al sin milde melankoli... Mægtig, mægtig labert.”

 

Links:https://www.facebook.com/bremermccoy/ http://www.bremermccoy.com/Kontakt:Booker: Pernille Mogensen, 2446 5580, Pernille@bremermccoy.com