Til minde om Marc Bernstein 

mangeårigt bestyrelsesmedlem og tidligere formand er gået bort

Marc Bernstein 1961 - 2026

Marc blev medlem af Jazz Esbjergs bestyrelse i 1998 og virkede i bestyrelsen i hele 22 år, hvoraf en lang periode var som formand.

Gennem alle årene ydede han en stor og engageret indsats for foreningen og for jazzen i Esbjerg.

Bisættelsen finder sted i

Nordre Kapel, Vestre Kirkegårds Allé 15, 2450 København SV
Lørdag den 14. marts 2026 kl. 13.00.

Jazz Esbjerg har meget at takke Marc for. Kort tid før den chokerende meddelelse om hans alt for tidlige død, var der indgået aftale om, at han skulle have spillet en koncert i Jazz Esbjerg onsdag den 19. august, 2026 sammen med sangerinden Sinne Eeg og en række lærere fra hans tidligere og mangeårige arbejdsplads, Konservatoriet i Esbjerg SDMK

Koncerten vil blive gennemført som planlagt og vil samtidig blive en hyldest til og et minde om Marc. Bernstein

Her følger nogle mindeord fra formand Nicolas Kock.

“Da den mystiske mand fra New York trådte ind i vores liv”

I midten af 90’erne fik jeg en besked om, at en saxofonist fra New York var flyttet til Varde, og at han ville dukke op til den ugentlige jamsession på det, der dengang hed Café Biografen (nu Huset) i Esbjerg. Vi var spændte og en smule skeptiske: Hvem var denne mystiske mand, og hvor længe ville han blive? 

Men så kom Marc Bernstein.

Han trådte ind i rummet som noget, vi aldrig havde set før: snakeskin-støvler, nittebælte og det karakteristiske horseshoe-overskæg. Vi stod målløse. Men det, der virkelig tog os med storm, var hans hjerte. Marc var blandt de varmeste, mest omsorgsfulde og generøse mennesker, man kan forestille sig. Netop det menneske, vi ikke vidste, vi manglede.

Marc ændrede ikke blot vores musikalske verden. Han ændrede vores liv. Hans passion satte et varigt aftryk på musiklivet i hele området. Et aftryk, der stadig mærkes i dag. For mig personligt var det et kulturchok at møde et menneske som Marc. Hans gåpåmod og ukuelige vilje inspirerede og formede mig både som menneske, underviser og som musiker.

Han blev hurtigt min ven og kollega på konservatoriet og trådte samtidig ind i bestyrelsen for Jazz Esbjerg, hvor han virkede i over 20 år. Marc var vores energibombe og kreative gnist, og han lærte os, hvad det betyder at tro på musik, på idéer og på hinanden.

Kærligheden kom til Marc på en af de mest uventede måder. På et fly kom han tilfældigt til at sidde ved siden af en ung kvinde fra Varde ved navn Laila, og det måtte siges at være kærlighed ved første blik. Kort efter blev de gift og bosatte sig i Nordenskov nord for Varde. Fra New York til en lille vestjysk by, det siger alt om Marc: uanset hvor han gik hen, skabte han liv og glæde. 

Allerede efter kort tid kom sønnen, Jonas, til verden. På trods af, at vi var nye venner, blev vi helt naturligt inviteret til barnedåben og dermed ind i Marc, Laila og Jonas’ verden. Det har vi aldrig glemt. Det blev begyndelsen på et venskab, hvor vi gennem årene har været gæster ved hinandens fester og mærkedage.

Samtidig kom der en for os helt ny og meget kær tradition til: Thanksgiving. Hvert år i slutningen af november blev vi inviteret til en helt igennem hyggelig aften, hvor Marc stod i køkkenet og tryllede med kalkunen på alverdens måder.

I 1996 inviterede Marc os på en uforglemmelig tur til New York og viste os en by og en kultur, som vi indtil da kun kendte fra bøger og film. Det blev en kæmpe oplevelse, som har fulgt os lige siden.

Dét at tage til New York udviklede sig hurtigt til en tradition, hvor Marc hvert år tog de unge studerende fra Konservatoriet med på studietur til byen, der aldrig sover. Den tradition har sat dybe og varige spor hos flere generationer af unge musikstuderende. En helt særlig og unik gave til konservatoriet i Esbjerg, og en tradition, som desværre sluttede, da Marc stoppede med at undervise, men som stadig lever videre i minderne. 

Marc sagde ofte: “I don’t take no for an answer.” Og det gjorde han heller aldrig. Når Marc fik en idé, kunne man stole på, at den blev til virkelighed. Han lærte os mod og handlekraft, og vi lærte ham, at nogle ting tager tid, og at Vestjyllands tempo har sin egen rytme. Det blev en smuk sammensmeltning af to kulturer båret af gensidig respekt, åbenhed og en dyb hengivenhed til musikken.

I 2015 flyttede Marc og Laila til København, men vi havde heldigvis stadig glæde af Marc, som fortsatte med at undervise på konservatoriet i Esbjerg og lede Jazz Esbjerg med stor lidenskab.

Marc var en af de vigtigste personer i mit liv. Han delte sin kærlighed til musikken med os alle, og jeg er ham dybt taknemmelig. Tak til Marc for hans livsglæde, inspiration og ubetingede hjerte. Og tak til Laila for at dele ham med os.

Det er med ubeskrivelig sorg og chok, at vi nu må sige farvel til Marc. Hans musik, hans smil og hans varme væsen vil altid være hos os.

Jeg kommer til at savne en ven og kollega, jeg har haft i over 30 år, som jeg har lært uendeligt meget af, og som jeg aldrig vil glemme.

Da den mystiske mand fra New York trådte ind på Café Biografen i 1995, anede jeg ikke, at han ville komme til at forme mit liv.

Tak for alt, Marc ❤️

Nicolas