Fredrik Lundin's "Offpiste Gurus"
Home | Program | Info | Scene | Bestyrelsen | Bliv medlem | Booking | Historie | Beliggenhed | Links
 

Jazz Esbjerg præsenterer:

Torsdag den 23. april 2009 kl. 20.00 i Cafe Ørsted, Vestjysk Musikkonservatorium:

 

"Offpiste Gurus" er navnet på Fredrik Lundins nyeste orkester. Orkestret er så nyt, at dets debut-cd endnu ikke er udkommet. Imidlertid er Lundin i skrivende stund rødglødende af aktivitet i arbejd¬et med cd’en. Man kan allerede nu på Lundins hjemmeside prøvelytte fuld-længde ”pre-mixes”, som det hedder på nu-dansk. Cd’en udkommer i 2009.

Fredrik Lundin er via ”Offpiste Gurus” begyndt at samarbejde aktivt med hans ”Fru Lundin-partner”, sangerinden Trine-Lise Væring. Hidtil har de bevidst undgået et sådant sammenfald.

Trine-Lise Væring har skrevet teksterne til denne originale musik, og Fredrik Lundin står for kompositionerne. Trine-Lise Værings musik har altid haft en intim, international lyd.
Sangforedraget er 100 % autentisk. Stilen er roots/blues inspireret, hårdt swingende og skramlet jazz.

Denne musik kan det hele, ligesom i øvrigt Fredrik Lundins samlede produktion. Han er en gigant i dansk musikliv. Ud over rollen som orkesterleder og komponist er Fredrik Lundin en super saxofonist, som selv angiver sit bidrag til orkestret som ”masser af saxofon og elektronik!” Langt ud over jazzkredse er Lundin nået med sit tidligere store orkester, LUNDIN OVERDRIVE, som lavede et par milepæle i dansk musik, CHOOSE YOUR BOOTS og BELLY UP!

Det er dette store orkesters lyd, som Lundin har formået at fortætte endnu mere til ”en tæt, lille enhed med en stor, fed lyd” i dette mindre orkester. Dette er ikke mindst i kraft af medspillerne, hvor guitaristen Rune Funch spiller en stor rolle i musikken med sin til tider bevidst skramlende guitarlyd. Musikalske referencer for Funch kunne være Tom Waits og guitaristen Marc Ribot. Endelig er der Thomas Vang på bas og
Jeppe Gram på trommer.

”Retro” peger tilbage, men denne musikalske ”Raket” peger fremad!


Fredrik Lundin, saxofoner.
Trine-Lise Væring, vocal.
Rune Funch, guitar.
Thomas Vang, bas.
Jeppe Gram, trommer:


Links:
http://fredriklundin.com
www.myspace.com/fredriklundin
www.myspace.com/trinelisevaering

 


 


Jazz Esbjerg c/o Vestjysk Musikkonservatorium   Kirkegade 61   6700 Esbjerg      e-mail