Ibrahim Electric
Home | Program | Scene | Bestyrelsen | Bliv medlem | Booking | Historie | Beliggenhed | Links
 

Torsdag den 17. september kl. 20.00 i Cafe Ørsted, Vestjysk Musikkonservatorium: 

IBRAHIM ELECTRIC


 


IBRAHIM ELECTRIC har udviklet sig til at være et af de absolut mest populære danske jazz-orkestre og deres debut-CD var allerede en bestseller før udgivelsen!!

Trioen består af tre yderst personlige instrumentalister, som hver især har markeret sig som nogle af de mest i øjenfaldene på deres respektive instrumenter i Danmark. (Stefan Pasborg er netop blevet kåret som 'Årets Nye Danske Jazznavn' ved Danish Music Awards Jazz 2004).
Der er ingen leder i Ibrahim Electric, men derimod tre af slagsen, da alle tre skriver til trioen. Gruppen udforsker grænserne mellem jazz, afro, souljazz og funk, og sammen forsøger de at finde nye veje igennem buskadset. Musikken er altså stort set original og henter inspiration fra så forskellige folk som Nat Adderley, Eddie Harris, Fela Kuti, Ali Farka Toure, Jimi Hendrix, Tony Williams Lifetime og Jimmy Mcgriff.
Kendetegnene for trioens lyd, er viljen til at sparke noget ny energi ind i den klassiske line-up med Guitar, Hammond B3 og Trommer!

Denne trio er en fantastisk live oplevelse!!

Stefan Pasborg, trommer. Jeppe Tuxen, hammond B3. Niclas Knudsen, guitar.

WWW.IBRAHIMELECTRIC.DK

Niclas Knudsen – guitarist og komponist
Niclas Knudsen har bevæget sig indenfor stort set alle genrer, siden sin start som professionel musiker i 1992.
Han har indspillet CD´er med mange af jazzens tunge drenge, blandt andre David Liebman (medlem af Miles Davis gruppe i 70'erne), Ray Anderson, John Tchicai og Adam Nussbaum (tidligere medlem af John Scofields band).
Endvidere modtog han en Grammy for sin medvirken på Hans Ulrik´s "Jazz and Mambo" i 1999 og vandt 1. præmien ved Gexto Jazz Competition i Spanien både i 1996 med bandet 'Science Fiction Quartet', og i 1999 med bandet 'Out To Lunch'.
I 1998 modtog han den prestigefyldte 'Rolands Musikpris' og har høstet stor ros hos anmelderne med sine to solo-CD´er "Human Beat Boxer" og "Human Beat Boxer - Second Stroke".
Han har derudover været med til at indspille og arrangere rockbandet Vildnis' anmelderroste debut-cd, og spiller med på det nye Cd-udspil fra den danske troubadour Rasmus Nøhr. Desuden spiller han en stor rolle i den københavnske worldmusic scene, idet han spiller med adskillige cubanske orkestre, medvirker på Mohan Veena (indisk guitar) ved de årlige indiske møder i Luftkastellet og spiller Balkan-musik med bandet Fra De Varme Lande.

Stefan Pasborg – trommeslager og komponist .
Stefan Pasborg er uddannet i 2002 fra Solist-linien ved Rytmisk Musikkonservatorium i Køben¬havn.
Ved Danish Music Awards jazz 2004, blev han kåret som 'Årets Nye Danske Jazznavn' og desuden modtog hans udgivelse "TOXIKUM" prisen som 'Årets Danske Jazzoverraskelse'.
Han har igennem de sidste år markeret sig på den danske jazzscene i kraft af to særdeles anmelder¬roste Cd'er i eget navn samt optrædener og udgivelser med navne som: Marc Ducret (Fra), Ray Anderson (USA), Mikko Innanen (Fin), Liudas Mockunas (Lit), Jesper Zeuthen, John Tchicai, Herb Robertson (USA), Michael Formanek (USA) m.fl. Har desuden arbejdet sammen med digteren Henrik Nordbrandt i projektet"Nordbrandt i Musik". Han har modtaget priser som f.eks.: Solistprisen ved "European Jazz Contest" i Tyskland, "Rytmisk Musikkonservatoriums Æreslegat", 1. prisen ved "5th European Tournament of Improvised Music" i Frankrig, Statens
Kunstfonds Legat i 2003 og 2004 etc..
Han har optrådt både i USA samt størstedelen af Europa – i sammensætninger lige fra Bebop, Balkan-punk, Hammond-Funk og Avantgarde. Har desuden været initiativtager til  Musiker¬kollektivet ILK.
WWW.PASBORG.DK

Jeppe Tuxen – Hammond B3 og komponist
Jeppe Tuxen mestrer, på trods af sin unge alder, et Hammond B3 som en forlængelse af kroppen! Og han har forlængst indskrevet sig i bogen blandt de helt store orgel-personligheder.
Jeppe Tuxen voksede op i den vestligste del af Danmark, og begyndte meget tidligt at spille klaver. Da basisten i hans trio flyttede til København for at studere besluttede Tuxen sig for at han måtte finde et instrument, hvor han selv kunne stå for basdelen, og her var Hammondorglet det perfekte valg. Siden da har han spillet med et væld af ind- og udenlandske musiker som f.eks: Teitur, den verdensberømte sanger fra Færøerne, George Kilby, den amerikanske New Orleans-funk Specia¬list, Rasmus Nøhr, den nye danske troubadour, Ray Anderson, den sublime amerikanske trom¬bonist etc..
Derudover har Jeppe Tuxen hentet en stor erfaring, da han i 2001 blev hyret som assistent for 'Faderen af Hammond-funk', Dr. Lonnie Smith, da han var på turné i Danmark. Jeppe Tuxen modtog endvidere en stor portion respekt f for sit virtuose orgel-spil, af dette legendariske orgel-ikon.

 


 


Jazz Esbjerg c/o Vestjysk Musikkonservatorium   Kirkegade 61   6700 Esbjerg      e-mail