Catrine Frølund Trio
Home | Program | Info | Scene | Bestyrelsen | Bliv medlem | Booking | Historie | Beliggenhed | Links
 

Jazz Esbjerg præsenterer:

Torsdag den 28. august 2008 kl. 20.00 i Cafe Ørsted, Vestjysk Musikkonservatorium.

CATRINE FRØLUND TRIO





Catrine Frølund er en spændende pianist, der i år har afsluttet sin uddannelse på
Vestjysk musikkonservatorium i Esbjerg.

Hendes spil er kendetegnet ved et dejligt lyst og let “touch” med masser af følelse og stemning. Hun spiller med stor indlevelse og lydhørhed, og tager publikum med på en rejse gennem forskellige sindsstemninger.

Catrine Frølunds trio spiller fortrinsvis hendes egne kompositioner. Kompositioner med tydelige rødder i den nordiske tradition, men også med afstikkere til den danske sangskat, folkemusikken
 og den moderne jazz.

Hendes debutudgivelse er blevet beskrevet som en stemningsplade med dybe rødder i både den nordiske kulturskat og den moderne jazz. Morten Ramsbøl (b) og Casper Mikkelsen (dr) bakker med stor indlevelse op om Catrine Frølunds fine spil, der tager os med på en rejse der både indholder højt-til-loftet-lethed, varme sommerdage og dyb ensomhed.

Catrine er fra Ribe, men har i konservatorietiden været bosat i Esbjerg. Har gjort hendes musikalske opvækst i bl.a. Ribes bigband og musikalsk grundkursus i Esbjerg, inden tiden på konservatoriet. Der har også været en enkelt afstikker til Gøteborg, hvor hun modtog undervisning af Lars Jansson.

Kort sagt. Catrine er en af vores lokale helte. Så benyt dig af chancen for at opleve hende i hendes rette element, som ikke er at side ved indgangen og modtage entre til andres koncerter.

Kan du ikke komme til koncerten er du nødsaget til at downloade hendes Debutalbum "catrine frølund" 
der udkom den 2. juli 2008 og kan købes her:  Klik

Eller hør smagsprøver på Myspace Klik


Jazz Esbjerg c/o Vestjysk Musikkonservatorium   Kirkegade 61   6700 Esbjerg      e-mail