Marie Bergman
Home | Program | Info | Scene | Bestyrelsen | Bliv medlem | Booking | Historie | Beliggenhed | Links
 

Onsdag den 20. maj 2009 kl. 21.00 i den store sal på, Vestjysk Musikkonservatorium:
Entré 100 / 70
Solokoncert med Marie Bergman.

 



Dinnerjazz kl. 19.00 i Cafe ørsted -inden solokoncerten med Marie Bergman

Inden koncerten med Marie Bergman vil det være muligt at lade op med buffet fra Cafe Ørsteds køkken, samt behagelig musik til øregangene. Læs nærmere herom på foreningens hjemmeside og i dagspressen. Vær opmærksom på, at billet til dinnerarrangementet kræver forudbestilling mv.


Om Marie Bergman

"It´s all Rythme - The voice is a storyteller"
Marie Bergman forstår som ingen anden at fremføre sange, tekster, musik så man tror, at verden først nu er ved at begynde.

Hun behersker det hele, rock, jazz , viser og det er alt andet end traditionelt. Man fornemmer kærligheden til sangene og musikken, godt hjulpet på vej af hendes musikalske baggrund fra rocken og jazzens univers, som hun i mange år har beriget os med. Og så bruger hun hele kroppen og fylder hele scenen ud, når hun synger og fortæller os om sangene og det der ligger hende på sinde.

Man kan godt være lidt misundelige på dem, som ikke har hørt MARIE BERGMAN, for hvor har de en god oplevelse til gode, og vi andre kan kun glæde os meget, for vi ved, hvad der venter. Hun har optrådt siden hun var 14 år på de samme scener som Cornelis Vreeswijk, Fred Åkerström og alle de andre store troubadourere. Hun er måske nok Skandinavien største og mest spændende sangerinde, og guitarspillet mestrer hun også til stort bravour.

Vi hardcore publikummer i Jazz Esbjerg kommer straks til at tænke på hendes eminente optrædener i foreningen med Andy Sheppard og Klüvers Bigband!

Pressen har bl.a. skrevet;
"Og så sluttede åbningskoncerten med svensk visekunsts "Grand Cru", Marie Bergman, som efter mange år på rockscenen er vendt tilbage til sit udgangspunkt: Viserne. Og det gør hun fremragende. Hendes fortolkning af Bellman og Ewert Taube er suveræn, men også en række af sine egne, livskloge viser og sange demonstrerede hun med sit enorme stemmepotentiale. Og så kan man ikke undgå at blive revet med af hendes smittende begejstring over musikken. Den har hun en sjælden evne til at få frem og kommunikere videre til publikum. Det var visekunst af meget høj klasse" (Jyllandsposten, Frederikssund festival)

"Imponerende stemmekraft, den svenske sangerinde Marie Bergman bød på både jazz og rock. Nok engang var det til at konstatere, at Marie Bergman er i besiddelse af et imponerende stemmepotentiale. Man må jo bare overgive sig over for de kunstneriske resultater hun opnår. MB har den sidste halve snes år dyrket jazzmusikken, og hun lagde sig, med både autencitet og distance, godt efter Dinah Washington i "Mad about the Boy", og ubesværet bevægede hun sig af sted i flot uptempo, i versionen af "Cherokes", Siden blev det en række af de gamle slagnumre, herunder "Sensuell Man " og "Heya Heya". og så gjorde Marie Bergman neddæmpede version af Ewert Taubes "Så længe skuden kan gå" blot med eget guitars akkompagnement, eftermiddagens lyriske intermezzo. Og det var rigtigt godt. (Berlingske Tidende.)

Jazz Esbjerg c/o Vestjysk Musikkonservatorium   Kirkegade 61   6700 Esbjerg      e-mail