Løvdal/Lundgren/Schack/Bagge
Home | Program | Scene | Bestyrelsen | Bliv medlem | Booking | Historie | Beliggenhed | Links

Torsdag d. 6. december slutter efterårssæsonen

Løvdal/ Lundgren/ Schack/ Bagge

Spilleglæde er nøgleordet i dette relativt nye orkester, der allerede har optrådt på de for jazzen centrale spillesteder i København, så som La Fontaine, Huset og Jazzcup. Desuden har orkestret været blandt de udvalgte til jazzfestivalerne i København, Århus og Ribe.

 Orkestrets rytmesektion er beskrevet som ”den mest groovende duo inden for landets grænser, nemlig Martin Schack og Karsten Bagge, der på orgel, med orgelbas og på trommer swinger, som var man i sydstaterne – sveddryppende funk og klassiske numre af bl.a. Ellington, strækkes og trækkes og kommer igennem sydstats-orgel-sumpen.”

 Musikken er en blanding af sprudlende bebop, neobop, souljazz, funky grooves og numre skrevet af de respektive bandmedlemmer.

 Der er planer om en pladeindspilning i juni 2007, da alle bandmedlemmerne har ”optur” over at spille sammen.

Lidt om bandmedlemmerne:

Jesper Løvdal er en af sin generations mest alsidige og bemærkelsesværdige saxofon-talenter med et spil der afspejler hele jazzens historie. Han kan høres i mange forskellige konstellationer fx freejazz/pop-funk med Kresten Osgood og Hvad er klokken, med Wolfgang Muthspiel, Misja Fizgerald, i big bands fx The Orchestra, i be bop sammenhænge fx med Thomas Franck og som swing-tenor med Morten Lundgren. Modtager af bl.a. Bent Jædig Prisen 2005 samt Frederiksborg Amts Kulturpris 2003.

Mårten Lundgren er en fantastisk trompetist/ flugelhornist som virkelig mestrer sine instrumenter. Mårten spiller bl.a. i Tivoli Big band, Monday Night Bigband, Bob Rockwell Quintet og Bohuslan Bigband.

Martin Schack er, bag et hammond B3 fra 1969, ”ankermanden” i orkestret.Martin er ”ny” i denne boldgade, men blev hyret ind af Jesper Løvdal og Mårten Lundgren i 2006, og er siden blevet fast medlem af orkestret. Martin modtog i 2002 Jacob Gades legat på 100.000kr og indspillede efterfølgende cd med Tom Harrell i eget navn.

Karsten Bagge er en af de mest benyttede trommeslagere på den danske jazzscene lige nu- og ikke uden grund. Karsten har éen mission; at få dem han spiller sammen med til at lyde godt. Hans altid ydmyge og musikalske akkompagnement samler, sammen med hans dynamiske og lynskarpe trommespil, energien i bandet.

 

 

 

 

 



Jazz Esbjerg c/o Vestjysk Musikkonservatorium   Kirkegade 61   6700 Esbjerg      e-mail