Jazz
Esbjerg har valgt at præsentere et vaskeægte kult-orkester fra den
københavnske jazzscene. Navnet på orkestret er "Fra De Varme Lande" og
ankermændene bag er guitaristen Niclas Knudsen og trommeslageren Stefan
Pasborg. Med i løjerne er den skrappe harmonikaspiller Anders
Vesterdahl og tubaspilleren Jacob Munck.
Orkestret spiller et mix af
balkanmusik, klezmer, surfpunk og jazz og tager publikum med på en
rejse til de varme lande med masser af bagage, men uden sikkerhedsnet.
Festligt og fornøjeligt - og på sin egen vis også folkeligt.
I 2006
udgav gruppen sin første CD med titlen Fra De Varme Lande. Det bliver
spændende at høre hvad der gemmer sig bag titler som FugleFunk,
PsykoZirba og KozowskiMosaik.
De folkekære og alle mands ejede
SHUBIDUA udtaler: "De Varme Lande er noget lort...”. Det har Fra De
Varme Lande sat sig for at modbevise med en balkaninspireret
energiudladning af surfpunkede sigøjnerkabaretsange fra nu af. Esbjerg
tjekker om dette er rigtigt. Kom og hør med!
Niclas Knudsen – guitar, Stefan Pasborg – trommer, Anders Vesterdahl – harmonica, Jakob Munck - tuba og sang
www.fradevarmelande.dk/
Jazz
Esbjerg c/o Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61
6700 Esbjerg
e-mail